Huskeliste til dig der skal bygge nyt hus

At bygge sit eget hus er en spændende proces fuld af beslutninger og drømme, der skal passe sammen for at gå i opfyldelse.

Gennem årene har vi opført et meget stort antal parcelhuse overalt i Vestjylland. Det har givet os mange gode erfaringer og inspiration, så vi kan hjælpe dig godt i mål.  Skal du bygge, så kan vores huskeliste være en hjælp til gennemgang af de mange beslutninger, der skal træffes i et husbyggeri.

 

1. Grunden

Det første skridt i byggeprocessen er at vælge grunden, hvor dit hus skal stå. Det er den ene ting, som der ikke kan ændres på senere. Derfor anbefaler vi, at du får overvejet en række potentielle ønsker til jeres kommende hverdag:

  • Beliggenhed: Tænk over, hvad der er vigtigt for din familie. Er nærhed til skoler, indkøb og transport afgørende, eller ønsker du mere ro og natur omkring jer?

  • Størrelse: Er der plads nok til både hus og have? Drømmer du måske en køkkenhave, ekstra udhus eller gyngestativ?

  • Sol og lys: Placer huset, så du udnytter sollyset optimalt. Læg eksempelvis terrassen solrigt, og sørg for, at rummene får det rette lysindfald i løbet af dagen.

  • Plan for haven: Hvordan skal haven udformes, og vil du have terrasseområder, skure eller eventuelt en garage? Planlæg haven i grove træk i forbindelse med husets design, så alt hænger sammen fra starten.

 

2. Huset

Når grunden er på plads, er det tid til at designe selve huset. Her er det vigtigt at huske, at det handler om både funktion og æstetik:

  • Stilart: Skal huset være moderne, klassisk eller en blanding af flere stilarter? Overvej om huset skal have rene linjer, buede elementer eller måske forskudte etager.

  • Størrelse og indretning: Lav en skitse over, hvordan du forestiller dig rummene. Tænk på antallet af værelser, om du har behov for et ekstra kontor eller legerum og tænk gerne opbevaringsløsninger ind fra starten.

  • Antal etager og kælder: Beslut, om huset skal være i ét plan, med kælder eller måske en første sal. Hver løsning har fordele og ulemper i forhold til rumfordeling, pris og energiforbrug.

  • Materialevalg: Vælg materialer, der matcher din stil og er realistiske at sikre god vedligeholdelse af i din hverdag. Det kan være, om du vil have træ eller PVC-vinduer, som kræver mindre vedligehold.

 

3. Indretning og inventar

Det er de små detaljer, der gør den store forskel. Derfor er valg af materialer, som skaber den stemning og funktionalitet, du drømmer om, helt afgørende i byggeriet:

  • El og belysning: Planlæg elinstallationer nøje. Hvilke rum skal have loftslamper? Hvor skal sofaen stå, og skal der være en stikkontakt tæt på? Skal der være lys på terrassen eller i haven?

  • Skabe og opbevaring: Tænk langsigtet. Byg gerne skabe ind i vægge for at spare plads, og sørg for god opbevaringsplads til både hverdag og mere langvarig opbevaring.

  • Gulvbelægning: Hvert rum har forskellige krav til gulve. Skal der være træ i stuen for et varmt udtryk, fliser i badeværelset for nem rengøring og holdbarhed osv.?

  • Sanitet: Vælg køkken- og badeværelsesløsninger, der både matcher jeres behov og stil. Skal håndvasken være i rustfrit stål eller keramik? Og vil I have badekar, brusekabine eller begge dele? 

 

Læg dit drømmehjem i sikre hænder

Hos Hansen&Larsen står vi klar til at hjælpe dig med at få alle detaljer på plads.

Der er meget at tage stilling til. Derfor står vi selvfølgelig klar med et hold af erfarne projektledere og håndværkere, som med glæde guider dig sikkert igennem beslutninger og byggeproces. Uanset om du har brug for sparring, tegninger eller bare et godt råd.

Læs mere om husbyggeri med Hansen&Larsen. Vi er med dig hele vejen. Fra første skitse til sidste søm.

Tag gerne kontakt til os for en uforpligtende snak om dit projekt. Lad os sammen skabe det hjem, hvor du og din familie kan trives i mange år fremover.

 

Kontakt os i dag