I 1968 gik de to venner Holger Larsen og Niels Karl Hansen sammen om at bygge deres første hus.
Det blev startskuddet til det, som i dag er Hansen&Larsen.
Meget tid er gået siden, men værdierne har ikke ændret sig. Vi er vestjyske, og det er vi stolte af.
Hos os er et håndtryk en aftale, og et ord er et ord. Du kan altid stole på, at vi leverer kvalitet til tiden og
til det aftalte budget. Ærlighed og enkel kommunikation vægter vi højt samtidig med, at vi altid bruger de bedste fagfolk til den rigtige type af opgave.
Da Niels Karl Hansen efter nogle år ønskede at udtræde af firmaet, blev Meta og Holger eneindehavere. Det skabte fundamentet for den familievirksomhed, som vi er blevet til i dag. Sønnen Karsten, datteren Dorte og svigersønnen Brian driver i dag Hansen&Larsen.
Netop det, at sønnen Karsten har en landbrugsuddannelse, bruger vi aktivt i vores tilgang til landbrugsbyggerier – for ingen forstår udfordringerne i landbruget bedre end en, som selv har haft hænderne i den jyske muld.
Vi tager hånd om hele byggeprocessen fra start til slut. Fra landbrug til kommuner til erhvervsbyggeri. Ja, faktisk fra de første skitser til de sidste søm. Sammen med dig sikrer vi, at det, som startede som en ny idé, ender som en flot og funktionel bygning, der lever op til netop de krav, der bliver stillet af dig selv og omverdenen. Ingen skjulte overraskelser, kun tryghed og tilfredshed gennem hele forløbet.
Selvom vi er opdraget med vestjysk ydmyghed, tør vi godt sige højt, at vi med over 55 års erfaring og flere tusinde vellykkede byggeprojekter er nogle af de bedste og mest kompetente i branchen. Bygger du med os, bygger du med tryghed. Det holder vi fast i de næste 55 år.