Opgave
Totalentreprise
Byggeår
2023
Skjern Fysioterapi stod for år tilbage med en klassisk udfordring som resultat af vækst. De var vokset ud af deres gamle klinik.
”Det helt afgørende for os var at få mere plads. Flere behandlerrum, bedre træningsfaciliteter, bedre personalefaciliteter og bedre adgangsforhold. Vi er nu ni fysioterapeuter og to sekretærer. Det kræver plads, for at vi alle sammen kan være effektive,” forklarer Henrik Agger fra Skjern Fysioterapi.
Løsningen blev at flytte ud på Ranunkelvej og skabe helt nye rammer i samarbejde med det naturlige, lokale valg af totalentreprenør, Hansen&Larsen.
Henrik Agger, Skjern Fysioterapi
Med muligheden for nybyggeri startede samarbejdet mellem Hansen&Larsen og Skjern Fysioterapi med et helt blankt stykke papir. Der gik dog ikke længe, før idéerne stod i kø:
”Vi var meget involverede. Vi havde været længe på en matrikel med pladsmangel, så vi havde meget klare idéer om, hvad vi havde brug for. Det var en lang proces, og det var meget gennemarbejdet,” fortæller Henrik Agger med et smil og tilføjer:
”Så jeg vil gerne rose dem for at være meget tålmodige med os. Det krævede mange gode snakke og ’kan man også gøre det her?’ fra os.”
Da planen var klar, fik håndværkerne lov til at gå i gang. På en tirsdag i begyndelsen af juni 2023 kunne Skjern Fysioterapi endelig flytte ind på den nye matrikel med masser af plads:
”Efter 14 dage spurgte vi os selv ’har vi nogensinde været andre steder?’ Det var så nemt at flytte ind i. Og udefra har vi kun fået at vide, at det er nogle dejlige lokaler, vi har fået,” fortæller Henrik Agger med glæde og uddyber:
”Det har virkelig været en fin byggeproces. Der var ikke meget at tage stilling til undervejs. Så det krævede ikke meget af os. Vi kunne passe vores arbejde ved siden af.”