Opgave
Totalentreprise
Byggeår
2024
På hjørnet af Engsiggade og Nylandsvej i Skjern ligger et nyt lejlighedsbyggeri. Byggeriet rummer tre ejerlejligheder, en i stueplan og to på 1. sal.
”Vi ville gerne lave noget, der ikke er meget af i Skjern. En centralt placeret lejlighed med altan, og hvor man har plads og luft omkring sig. Altså ikke mange værelser men flere kvadratmeter. Så der stadig er plads til at lave langbord til hele familien. Det er svært at finde,” fortæller Trine Vassard, direktør i Wassard A/S som er bygherre på projektet.
Alle lejligheder har to værelser, et stort køkken-alrum i sammenhæng med stue, badeværelse, bryggers og entré samt altan, gårdhave eller tagterrasse. Til hver ejerlejlighed hører også et depot samt garage.
Trine Vassard, direktør Wassard A/S
Hos Hansen&Larsen er det vigtigt at samle trådene og have en god, løbende dialog med bygherre. Netop den stabilitet og tryghed kom Trine Vassard til at opleve:
”Det var de samme folk, som blev sendt ud. Det betød, at de kendte os og projektet. Det var rart ikke at skulle forklare forfra hver gang, vi havde et spørgsmål,” lyder det fra Trine Vassard, der tilføjer:
”Og så var det en fordel, at de er lokale. Vi kunne altid mødes med varsel og kigge på tingene, hvis der var noget. Det var fantastisk. Det betød også, at småtingene blev fikset undervejs. Der var kort fra tanke til handling. Og der var plads til at korrigere undervejs. Enten fordi noget ikke kunne lade sig gøre, eller fordi vi ændrede holdning.
Opgaven til Hansen&Larsen lød på videreudvikling af et arkitektkoncept, hvor de første skitsetegninger var lavet og de store linjer lagt. Herefter blev tegningerne lavet færdig, og Hansen&Larsen havde totalentreprisen på projektet frem til nøgleoverdragelse.
Undervejs i projektet blev Trine Vassard tilbudt rådgivning fra de enkelte specialister tilknyttet projektet:
”De anbefalede gerne bedre løsninger, hvis noget kunne gøres anderledes, end vi først havde tænkt. ’Er du sikker på, at du vil have det sådan?’ Det var rart at få håndværkernes bud på løsninger, som de ville have gjort, hvis de byggede for dem selv,” fortæller hun.